Naviger fremad for at få adgang til foreslåede resultater

    To Superhosts gik ned i arbejdstid for at fokusere på deres selvbyggede hjem

    Et par fortæller om deres værtsrejse – fra den første mursten til den første gæst.
    Af Airbnb den 17. jan. 2019
    4 minutters læsning
    Opdateret 28. apr. 2021

    For Superhostene Mary og Buster Reynolds har gæstfrihed og boligbyggeri været en del af livet i 40 år. "Det er en livsstil", siger Buster. Han og hans kone Mary har været i gang med at bygge deres hjem med hænderne siden 1980 og deler det med gæster. "Når der kommer så mange nye mennesker, får man mulighed for at se sit hjem med friske øjne. Vi er stolte af det, der er sket." Ejendommen, der ligger i et tidligere fuglereservat 30 minutters buskørsel fra Johannesburg i Sydafrika, har et hovedhus med tre gæsteværelser og to gæstehytter. Og parret færdiggjorde det endelig "i aftes!" Mary griner: "Jeg er bogstaveligt talt lige blevet færdig med at lægge fliser i det nye badeværelse."

    Mary og Buster tog en lille pause fra fliselægningen for at fortælle os, hvordan de kom i gang med at være værter, hvordan det har hjulpet dem gennem pensionstilværelsen, og hvorfor der måske er et andet hus ligesom deres 5000 kilometer herfra i Nigeria.

    At bygge et hjem med hænderne virker som et kæmpe projekt. Arbejdede I begge to i byggebranchen før?
    Mary: "Faktisk ikke, nej. Buster er pensioneret filmfotograf, og jeg har arbejdet inden for undervisning det meste af livet. Vi havde engang en udlejer, der byggede hytter, og de var så dårligt bygget, at vi tænkte, at hvis han kunne gøre det ... så kunne vi gøre det bedre. Så Buster tog på murerkursus, og jeg købte en blikkenslagerbog.”

    Er det jeres uddannelse?
    Buster: (griner) "Vi havde ikke råd til at købe et hjem dengang. Det var den eneste måde, vi kunne få det hus, vi ville have, på det stykke jord, vi ville have. Så vi startede med 3000 rand (218 dollars) og tog den derfra. Hver weekend, hvert eneste overskydende minut og hver eneste øre blev lagt i huset."

    Mary: "Buster lavede bygningen, og jeg arbejdede på indersiden. Bjælkerne er lavet af lokale gummitræer, og meget af det andet træ kommer fra skrotpladsen Crown Mines, en af de første guldminer i Johannesburg. Det eneste, vi fik andre til at lave, var elektriciteten og taget, fordi det er meget specialiseret arbejde. Tækning er et traditionelt håndværk, så vi hyrede lokale eksperter til at tække taget med græs, som deres koner havde skåret i hånden. Det er ligesom Michelangelo og Det Sixtinske Kapel, der brugte næsten et helt liv med at gå op og ned ad stiger. Det er som at bo i et kunstværk."

    Er småsnak om huset blevet en god måde at komme i kontakt med gæster på?
    Buster: "Ja, helt sikkert. Huset er i åbent plan, et begreb, som i 1980 ikke engang stod i ordbogen. Nu har tiden endelig indhentet os. Gæsterne kommer ind gennem køkkendøren og føler straks en forbindelse med [boligen og] det, vi serverer for dem til morgenmad: hjemmelavet syltetøj af hjemmedyrkede afgrøder, pickles og chutney samt hjemmelavet granola og hjemmebagte muffins. Der er altid et stort udvalg af brød, masser af kaffe og rooibos-te, som er en sydafrikansk ting. Vi bruger mindst en time ved morgenbordet på at snakke."

    Mary: "Vi havde besøg af en gruppe fra Nigeria, der havde forventet et 5-stjernet hotel. Da de kom ind, blev de meget skuffede, men det varede ikke længe, før de tilpassede sig oplevelsen. Da de rejste, bad en af dem om en kopi af vores plantegning, fordi han ville bygge et hus magen til vores. Så et sted i Nigeria er der måske en klon af vores hus."

    Det lyder som den største kompliment! Hvordan kom I i gang med at være værter?
    Mary: "Gennem AFS – American Field Service, et internationalt udvekslingsprogram. I 1984 var vi på en fantastisk rejse til Amerika, og da vi vendte tilbage, ledte AFS efter værtsfamilier. Siden da har vi været vært for syv studerende fra hele verden i et år ad gangen. At være vært blev en livsstil for os. Vi har også tilføjet to hytter, oprindeligt til vores forældre og derefter til udlejning. I 2017 opfordrede vores datter Katy os til at tilmelde os Airbnb, og vi begyndte at få bookinger næsten med det samme."

    Hvad kan I bedst lide ved at være værter?
    Mary: "Det er menneskene. Vi har altid nydt at have folk her, høre om forskellige kulturer og om, hvorfor folk kommer til Sydafrika. Vi havde en fantastisk gruppe afroamerikanere fra Chicago, som gerne ville finde deres egne rødder. Vi sendte dem hen til steder, hvor vi tænkte, de kunne finde autentiske afrikanske oplevelser. Og de blev fuldstændig overvældet og følte et stort tilhørsforhold til kulturen."

    Buster: "Der var også en argentinsk mand, der var så fascineret af vores kompostsystem, at han ville rejse hjem og starte en kompostfirma. Det er den slags historier, der holder os i gang."

    Mary: "Derudover var Buster nødt til at gå tidligt på pension, og da jeg er halvt pensioneret, har denne ekstraindtægt gjort en enorm forskel. Den har gjort det muligt for os at kunne blive boende i vores hjem. Vi beskæftiger også to husarbejdere og en gartner. Hvis vi ikke havde indtægten fra Airbnb, ville de også miste deres job. Vores hensigt er ikke at tjene penge eller blive rige – absolut ikke – men blot at beholde vores hjem og holde Nelly, Elizabeth og Mishek beskæftiget."

    Har I et råd til værter?
    Mary: "Du skal nyde det, du laver – ellers er det ikke umagen værd. Vi nyder det. Og når folk sætter pris på ting, ved man, at man gør det rigtigt."

    Oplysningerne i denne artikel kan have ændret sig siden offentliggørelsen.

    Airbnb
    17. jan. 2019
    Var det en hjælp?