Naviger fremad for at få adgang til foreslåede resultater

    Superhost-fokus: Fyld en bolig med liv efter tab

    En enke fortæller, hvordan imødekommende internationale gæster var helende for hende.
    Af Airbnb den 8. feb. 2019
    4 minutters læsning
    Opdateret 21. apr. 2021

    Superværten Marianne var pludselig alene i den bolig, som hun og hendes nu afdøde mand, tidligere havde gået og renoveret sammen. For at rejse sig selv op igen, lancerede hun sin egen virksomhed og åbnede sit hjem i Californien for gæster fra hele verden. Med sine egne ord deler hun, hvordan værtskab gav hendes liv en ny mening og hvad det fører med sig at være en kvindelig iværksætter:

    Der var noget gavnligt ved at have liv, at have mennesker tilbage i huset.

    Da Mike gik bort, var der et stort tomrum, et stort tab. Han blev opereret i maj 2017, og det skulle have været en standardprocedure, men der var komplikationer, og han overlevede ikke. Fire dage tidligere havde vi fejret vores 26. år sammen.

    Min datter var flyttet hjem for at bo hos mig. Næsten et år senere flyttede hun, og pludselig var jeg alene i huset.

    Jeg kan ikke huske en specifik hændelse eller årsag til, at jeg begyndte at være vært. Det dukkede bare hele tiden op i mit baghoved. Så tog jeg på en rejse i september 2017 for at se venner i Oregon, og jeg boede i en Airbnb-bolig der. Værten var en dejlig fyr, og jeg forklarede, hvad der var sket. Det begyndte at gå op for mig, at det kunne være en mulighed for mig at være vært.

    Efter min mands død modtog jeg ikke længere hans pension, og det var et stort indkomsttab. Jeg arbejder for mig selv som lærer, forfatter og landskabsarkitekt. Jeg var bare ikke et sted, hvor jeg kunne fokusere.

    I min forestilling var Airbnb en måde at tjene nemme penge på. Men det er arbejde. Da jeg er enlig, var jeg bekymret for sikkerheden. Jeg købte låse til gæsteværelserne og mit værelse, men jeg tror kun, jeg har låst min dør én gang, når der var en fyr, der tjekkede ind meget sent om aftenen. En af mine venner, som også er vært, foreslog, at jeg skrev en beskrivelse af mit hjem for at tiltrække de mennesker, jeg gerne vil have boende, og indtil videre ser det ud til at have virket. Måske er det naivt, men jeg har en vis tillid til det gode i folk.

    Efter jeg blev vært, var jeg ikke så alene længere. Det blev en grund til, at jeg måtte holde huset rent. En grund til at holde hovedet højt. Du bliver nødt til at mande dig lidt op. Det var alt sammen gode ting.

    Jeg husker Mike med hver person, der kommer ind. Det er både trist og styrkende.

    Han elskede at arbejde på dette hus. Han var tømrer. Da vi købte huset i 1995, var det faldefærdigt, et hus der trængte til en kærlig hånd, og han fik lavet det om til sådan et smukt sted at leve. På nogle måder kan jeg opleve hans ånd, hans energi, når folk kommer ind i huset, lægger mærke til træarbejdet, og siger, "Oh, wow."

    Jeg er så stolt. Jeg er stolt af os begge. Hvor er det dejligt, at jeg kan dele det.

    I begyndelsen ville jeg fortælle gæsterne, at jeg lige havde mistet min mand. Men lidt efter lidt var det ikke længere det første, jeg delte.

    Jeg har været utrolig heldig med de gæster, jeg har haft. Da jeg bor i Santa Monica, ville de til stranden, molen og Venice, så jeg så dem ikke rigtig. Jeg havde stadig brug for masser af plads og ro, så det var perfekt.

    Af og til sludrede vi over en kop kaffe eller sad ude på verandagyngen med et glas vin og nød havbrisen. Nogle af gæsterne var bare dejlige mennesker at tale med. Det var en påmindelse om, at livet går videre, selvom det lyder som en slidt kliché.

    Efter jeg blev vært, var jeg ikke så alene længere.
    Marianne,
    Santa Monica, Californien

    En gæst var en ung kvinde. Jeg havde ikke nævnt, at Mike var død, men måske lagde hun mærke til hans billeder i hele huset. Hun fortalte mig, at hun havde mistet sin kæreste nogle måneder tidligere i en ulykke. Det var fantastisk at kunne åbne op for ikke blot mit hjem, men også for et sted hvor hun kunne tale om sit tab med en, der forstod hende. Og for mig kunne jeg tale med hende om Mike. Der var et fælles grundlag, en utrolig lighed. Vi har skrevet sammen et par gange. Måske eller måske ikke kommer hun tilbage, men for en stund rørte vi hinandens liv.

    Som værter deler vi plads, men nogle gange er det et sted, hvor vi deler så meget mere.

    Da jeg åbnede mit hjem, var jeg i stand til at give noget, selv når jeg følte mig så svækket.

    Nu har jeg mit eget firma. Der er så meget at sige om at være sin egen chef og helt selv bestemme, hvordan ens liv udvikler sig. Der er en følelse af magt, når en kvinde driver sin egen forretning.

    Det lyder måske lidt for vildt for nogen, men der er noget nærmest helligt ved at byde en fremmed velkommen. Som værter fungerer vi som guider for trætte rejsende. Når vi har ondt, er sårede og ensomme, giver denne interaktion og kontakt lidt lindring.

    Billeder af Marianne

    Airbnb
    8. feb. 2019
    Var det en hjælp?